Om Gården
Vi gør os umage for at passe på den natur, der omgiver os. Vi gør derfor, hvad vi kan for biodiversiteten, bæredygtigheden og økologien. Det betyder, at du kan møde forskellige dyr, fugle og insekter hos os. Vi kan hellere ikke udelukke et krøllet lagen, da de bliver lufttørret og strygejernet sjældent brugt.
Vi har solceller på taget, og bruger træ fra egen skov i vores fyr. Ingen er perfekte i forhold til klimaet, men vi lærer hele tiden, og laver løbende forskellige tiltag, der hjælper os, gården og vores gæster i en grønnere retning.
Name: Vadskærgård luft_3.jpg.
Historien
I 1987 købte Jørgen og hans kone Lizzi Vadskærgård. 
Tidligere har der været almindelig landbrugsdrift på gården med køer og grise samt markdrift. 
Jørgen er en mand med mange ideer og visioner, og har gradvist lavet forskellige tiltag på gården. I dag er de 110.000m² fordelt med ca. 8 ha skov og 4 ha mose, sø, vandløb/grøfter og græsgange samt stor have omkring bygningerne.
I 2020 stod vores kursusfaciliteter færdige, og i 2022 fik vores gæstehus en makeover.
Landskabet
Landskabet er et smukt bakket terræn, dannet under sidste istid, som har efterladt de fysiske forhold med mose højest i terrænet, en bakketop med udsigt over Halkær Bredning, søer i to terrænniveauer samt eng og vådområde.
Det betyder et rigt varierende dyreliv og en mangfoldig flora.
Name: IMG_1176.JPEG.
Bæredygtighed
Gården er selvproducerende med varme fra skovens træer, laver selv ca. 50 pct. af strømforbruget (sol) og har eget vandværk med en dyb boring ned i danienkalken, som ligger dybt under lag af sand og ler fra istiden.
Vi renser også selv spildevandet, som omsættes til træ i den laveste del af ejendommen – et eng areal med grøfter, pil og græsgange.
Affaldet sorteres, og vi genbruger så mange materialer som muligt.
Flora og fauna
Engang var vi gået over til produktion af juletræer, men i dag lader vi naturen stå, som den er, hvilket gør at vi tilfører et rigere plante- og dyreliv, hvor vore gæster kan gå på fotojagt efter mange eftertragtede dyr (grævling, hare, ræv, skovmår, kronvildt, dådyr og rådyr og de mange fuglearter) som tiltrækkes af natur og vand.


Del din oplevelse med os
#vadskaergaard
Kontakt
Telefon: +4531313102 / +4560147626
Email: hej@ferieinaturen.dk

Begrænset funktionalitet


Dette element kræver accept af cookies

Lavet med svift.net